Jeg kalder den min svaneskål. Jeg bruger den til at lægge smykker og briller i på mit natbord. Den er lavet af metal og købt i en genbrugsforretning i Colorado for det, der svarer til 25 kroner. Det er sjovt, når man finder ting, der kommer til at indgå i den daglige rutine. Det er dem, jeg kalder mine yndlingsfund. Dem, der flytter ind og er kommet for at blive.
Hvordan finder man dem så, yndlingsfundene? For os, der elsker genbrug, kender jo godt jagten. Det der med at lade øjnene løber hen over hylderne. Vi kigger efter anvendelse, men også efter karakter, design, materialer, udtryk og størrelse. Da jeg fandt min svaneskål, vidste jeg med det samme, at den skulle indgå i mit hjem og være med til at danne ramme om hverdagen. Indimellem tænker jeg på, hvor den har boet før, og hvor den kommer fra oprindelig.
Når jeg tænker efter, er skålen intet værd, men den er ikke til salg. Dens genbrugstilværelse er et afsluttet kapitel.