Kom indenfor!

Kom indenfor!

Hvordan fungerer genbrugsbutikker egentlig? Læs med, når vi inviterer indenfor.

bente,  

I Danmark findes der et hav af indsamlingsorganisationer. Hver med sit gode formål, og mange af dem med genbrugsbutikker. Butikkerne er drevet med frivillig arbejdskraft og kan derfor driftes billigt. De frivillige lægger uendeligt mange timer i arbejdet og sørger for alt i det daglige.

I Mission Afrika har vi frivillige, der har været med i mere end 20 år, og andre, der lige er kommet til. Fælles for dem er, at de trofast møder op og utrætteligt arbejder med genbrug. Sammen finder de glæde og fællesskab i at give vores kunder en dejlig oplevelse i butikkerne – og sammen er de fælles om at give tid til indsamlingsprojektet.

Når jeg kigger forbi, bliver jeg altid overrasket, ja, ofte overvældet, over den store indsats.

De frivillige har et fantastisk sammenhold og en dejlig stemning midt i al travlheden. Det er super inspirerende at møde dem, og mærke de gode venskaber, der bliver knyttet.

Tips til at shoppe

Der er ingen tvivl om, at næsten alt, hvad du drømmer om, kan findes i genbrug. Ofte ved personalet, hvad der er i butikken, så det kan betale sig at spørge efter en vare.

Der er mange u-opdagede varer at få. Foreksempel er der masser af stoffer, sengelinned og håndklæder. Ofte mærkevarer i god stand. Hvis du syr, er der mange gode stoffer.

Der er masser af interiør. Gode dejlige glasting, skåle, vaser, lysestager med videre.

Det er supernemt at finde en værtindegave.

 

URL: http://enverdenafgenbrug.dk/kom-indenfor/